juge·torn
jugger| juge·torn | jugger |
subst. _ juchèl alm.; også *jughel
[formentlig < nedertysk juuchen (= juble); spor. i ØSønJy´SØ og på Als]
= jubel, morskab; ståhej, ballade; især i forb. juggel i sykurven. ynne stor juggel = under stor jubel. Havbogasse.1981. jughel i æ sykorre = gemytterne i kog. BovMus.2000.25. Ja, å do ræbbe, so hon, å så va dæ juchel i e sykårre = ja, og du ræber, sagde hun (til mandens bemærkninger), og så var der juggel i sykurven (her: skænderi, så kaffen blev væltet ud på borddugen). HAlsinger. (JyTid. 7/10 1956).
| juge·torn | jugger |
| Sidens top | |