judas·øre
juge·bed| judas·øre | juge·bed |
subst. _ ju·ch/Áju·ch (K 1.9) Sønderjy´SØ (spor. vsa. *(h)jugh, *jugge). _ plur.: ´er (K 6.2); også *juker Als.
[formentlig < nedertysk Juuchel (= slank, bøjelig gren, jf. NoB.1936.176f.), alternativt muligvis < (neder)tysk jucken (= have kløe), jf. DT.VI.51ff.; Sundeved, Als, spor. i Angel; se kort; syn.: juge·bær]
 |  Tæt afhjemlet |
= ranke af (planten) hyben, brombær, vild rose mv.; også om busk heraf (jf. jugebær·træ). Om Efterord haaed vi trafelt mæ aavkapning aa styvning aa aal di manne Hegn, som vaar fulde aa Tvaarn aa Juker = om efteråret havde vi travlt med afkapning og styning ( jf. styne x) af alle de mange hegn, som var fulde tjørn og ranker (antagelig af brombær). Als. (så) vist de sæj, de va en Juch æ ho fåt om de jen Bin = viste det sig, at det var en (brombær)ranke, jeg havde fået om det ene ben (dvs. der var ikke tale om hekseri, som han havde frygtet). HAlsinger. (JyTid. 5/11 1950). Áju·ch, en hybenbusk, og de unge planter, skud af hybenbuske, der bruges til at indpode roser på. Alsingerg. Hjuge, Juhg (er en) vild Rosenbusk, Hybentorn. Hagerup.Angel.44. \ (også) = vildskud af hyben mv. *AlsOrdsaml.
| judas·øre | juge·bed |
| Sidens top | |