Çjord·slag
jords·mon| Çjord·slag | jords·mon |
adj. _ med sideformen jord·slagen. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®slån Thy.
[< slå x]
1) = med uafvaskelige mørke fugtpletter (især om tøj, men også om skind, træ samt andre materialer og ting). jordslagen siges (om) Lærredet, naar det, ved at ligge paa Blegen (= blegepladsen, jf. Ìbleg 3) i fugtigt Veir, uden at blive ideligen (dvs. jævnligt) vendt, modtager smaa sorte mugne Pletter. Brøchner.ca.1810. min stÒwwl hòr stoo¶n i tjÉlleren å blÒwwen joorslawwe = mine støvler har stået i kælderen og (er) blevet jordslåede. AEsp.VO. (overtro:) Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den (pågældende) snart skal dø. Krist.JyA.T.III.168 (jf. betydning 2). \ om hø, korn på marken [spor. i Nordjy og Midtjy] Blev det meget med regn (dvs. kom der megen regn), kunne høet blive ¡jo·rslawè. Vends. (hvis) Lejesæd, Lejekorn ¨ ligger fladt med Jorden ¨ rejser det sig sjældent igen, og Straaet har da Tilbøjelighed til at mugne, blive jordslaaet. MØJy. \ om madvarer. tørrede skader (fisk) (jf. skade x) der gemtes for længe, kunne blive jordslåede. *AEsp.VO. \ (overført, om person:) han ver§kèr nöj ¡jur·ªslån (= han virker noget) gammeldags, overgemt. *$Vroue.
2) (om person) = med sorte pletter i huden. jordslåvn (brugtes)¨ om et sygt Menneskes Legeme, der har »Jordpletter. Blev et Menneskes Legeme jordslået, var det gerne imod Døden (dvs. tegn på snarlig død). *SJyAarb.1952.97f.
| Çjord·slag | jords·mon |
| Sidens top | |