jord·fældig
jord·gulv| jord·fældig | jord·gulv |
adj.
1) = som skærer for tæt på jorden (om le); spor. også om plov, der tager for bred en fure [NØJy, Sall, Hards´Ø, Fjends, Midtjy´Ø, SØJy´N; se kort; syn.: græs·fældet, jordet 3, jord·falden 1, jord·falds 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Hjøljen æ juergerre næ den søkker fo møj mæ lor¶e (= høleen er jordgerrig, når den synker for meget med »låret, dvs. (når) den brede ende af bladet ligger for meget vandret. Him.
2) = begærlig efter jord [spredt i MØJy´SV, spor. i Vends og Him; syn.: jord·falden 2, jord·falds 2] hwes èn mañ¶ plåwè fo snæ¿rt te ¡kjærkiªsti¿ hele vej, ka¬ès hañ ¡jo·rªgjerè = hvis en mand pløjer for snært til kirkesti eller vej, kaldes han jordgerrig. $Hundslund.
| jord·fældig | jord·gulv |
| Sidens top | |