jordemoder·kørsel
jordemoder·mælk| jordemoder·kørsel | jordemoder·mælk |
subst.
1) = mand, der er gift med en jordemoder [Nørrejy, spor. i Sønderjy] è ¡jo·mo·è¡mañ brugtes gærne til Áby·¡mañ (jf. byde·mand); han gik rundt med è ¡hötèsªbræw (jf. højtids·brev), en skriftlig Indbydelse til Brylluppet. $Øsby.
2) (overført) = mand, der lever af konens erhverv; doven, uduelig mand [spor. afhjemlet] man sagde om dovne Mænd: han var Jurmomand. Him. A ær Jormormaj, a haar intj Hø aa skal ha slavve = jeg er jordemodermand, jeg har ikke hø at skulle have slået. Vends.
| jordemoder·kørsel | jordemoder·mælk |
| Sidens top | |