jorde·linnedjordemoder·hus

jorde·moder

subst. _ el. oftest (med tryksvagt 2.sms.led) ¡jorde®moder. _ 1.sms.led: jo·r´, jor´ alm. (vsa. jo·´ MØJy´S, SØJy); jow·´, jowèr´ Han, NVJy, Hards´V, Sall (hvor sidstnævnte form er dominerende); juèr´ Him, Hards´Ø (med tilgrænsende egne i SVJy´N og SØJy´NV), Samsø; også *jur´ spor. i Vends´NØ. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®mo(r) alm.; også ´®mè(r) NJy, NVJy, Hards, Sydjy og Sønjy.

[Nørrejy, spredt i SønJy´N, spor. i VSønJy; se kort; syn.: bade·moder, foster·moder, gribs·mutter (jf. Ord&Sag.1981.55ff.)]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= rigsm. haj tjy·r som haj sku ætter jormor = han kørte som (om) han skulle efter jordemoder (dvs. kørte hurtigt). AEsp.VO. Såsnòt bònt va jor istaj å pøñtje, så fli jormòren hæ te fòr å sò: "Do É val nÉjst te hær, få do tjeje dÉ val få fòr te hær?" = så snart barnet var gjort i stand og pyntet, så rakte jordemoderen hende til far og sagde: du er vel næst (= nærmest) til hende, for du kender dig vel til (dvs. vedkender vel, at du er) fader til hende. Grønb.Opt.2. li· ¡næ¿è et ¡bå¿n wa ¡föÛ¶ sø· dæn gamèÏ ¡jo·ªmåw¶è i je·su ¡naw¶ñ = lige når et barn var født, sagde den gamle jordemoder: i jesu navn. $Hundslund. Di hå· e møj¶ småt, o dæ·for sku æ Komune betå·l æ Juermur = de havde det meget småt, og derfor skulle kommunen betale jordemoderen. HPHansen.JP.13. Jordemoderen havde Lov til at hente nymalket Mælk een Gang om Året på Gårdene til Ost. Bønderne bragte så Mælken til en Gårdmand, som hun var særlig godt kendt med. RibeAmt.1923.116.

jorde·linnedjordemoder·hus
Sidens top