jord·dige
jorde·fader| jord·dige | jorde·fader |
verb. _ udtales som »jord (med tab af evt. stød: juèr, jo·r, jow·r etc.) _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = begrave. Hvodan ska wi da fo men Mowe jure, faa vi haae kast hinne Kopattest wæk, Skaalmeste? = hvordan skal vi da få min moder begravet, for vi har kastet hendes koppeattest væk (jf. jorde·seddel), skolemester. SSams.II.11. da hun wa juèrè fule vi mæj hjem¶ i¡jæn å vi fæk so§p å hwa dær hæjsèn hø·r te = da hun var begravet, fulgte vi med hjem igen og fik suppe og hvad der ellers hører (sig) til. $Vroue. dæ må eµèn blyw jo·rèÛ ubal¡bièrèt, så fo han it råw¶ i hans graw¶ = der må ingen blive begravet ubarberet, så får han ikke ro i sin grav. NPBjerreg.Ommers.61.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dække med jord (især i »kule) [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] så to¿r èn et ¡spo·ªsÏaw roñt å kyÏè jo¿rèt åp åpo ha϶mèt; mæn tåpèn må it jo·rès = så tager man et spadeslag rundt (om kartoffelkulen) og smider jorden op på halmen, men toppen må ikke dækkes. $Hundslund. Om efteråret, når kartoflerne var taget op, blev disse hældt ind på lergulvet i "æ træjfagsståw" (jf. trefags·stue) for at de ikke skulle fryse om natten. Der lå de så, indtil de (dvs. man) kunne jo·r (nedkule) dem. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tildanne plovskær så spidsen sænkes [spor. i Hards, SVJy og VSønJy]
4) (om høle) = være indstillet så den skærer tæt ved jorden [spor afhjemlet] æ Hylli er jordet for møj = høleen er jordet for meget (dvs. den skærer for tæt på jorden). Sall. Æ hjølle jorder få møj = høleen jorder for meget (dvs. skærer for tæt på jorden). SØJy. Æ ¡Bær ¨ må ¡í ¡hæld ¡ne¶rar få ¡så ¡jo·rer e ¡le, dænd gæ få ¡hå¶r å e ¡Bånd¶ = biddet (dvs. æggen) må ikke hælde nedad, for så jorder leen, den går for hårdt på (jord)bunden. HostrupD.II.2.173.
| jord·dige | jorde·fader |
| Sidens top | |