joppe
jord·bo| joppe | jord·bo |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.2, K 4.9. _ som 1.sms.led: samme udtale som plur. (se ndf.). _ genus: fem./fk.; også (især i betydning 4) stof´neutr. _ afvigende bf. (sammentrukne former): jån¶ NØJy (vsa. jun¶ Him), MØJy (dog jo¿rèn, jo¿rèt ´S), Djurs (± Anholt). _ plur. (i betydning 5): ´er (K 6.2, idet evt. stød i grundformen erstattes af længde}). _ gammel genitiv (i forb. til jords): ¡jo·(r)ès/jo·(è)s (K 1.1, K 4.9). _ gammel dativ (i forb. til jorde, oven jorde): ¡jo·r $Tolstrup; ¡ju·èr HammerumH (HPHansen.Opt.); jo·r $Darum; ¡ju·è $Fjolde.
\ Ìogså jo¿r; Çogså jow¶r Vends´SV, muligvis yngre ju¿r Vends´NØ, jf. AEsp.Nordjysk.II.138; Èogså juw¶r Mors´N; også ju¶è Sall´S; spor. også ju¿r Him´NV; ¢spor. også jo¿r; £spor. også jow¶è Fjends´S, desuden $Voldby; Àspor. også jo¶è(r) el. lign., spor. også juw¶r, sj. ju¿r; Îspor. også ju¶è, ju·è el. lign.; {jf. DF.XXII.41ff.; }spor. dog former med bevaret stød i ØHanH og på Samsø.
1) = verden. (fadervor:) din Wille la schie her a e Iuer = din vilje lad ske her på jorden! Lackmann.ca.1740.127. Slumstrup wa den bææst Plæt o æ hiel Juer = Slumstrup var den bedste plet på hele Jorden. ABerntsen.FA.13. (spøgende:) Historien om Præsten, der i Prækenen nævnte, at Jorden var "saa rund, saa rund ...", og da han ikke kunde finde et Billede, der passede, blev han hjulpet af Degnen, der tilføjede: "... som et Hestehoved." "Ja, det er rigtigt", tilføjede Præsten. MØJy. \ (her) på jorden (el. lign.) = (her) i verden, (her) i livet. hwa hå¿è vi da go¿è, si·èn vi hå¿r èt så gåt hiè po jo¿rèn = hvad har vi da gjort (for at gøre os fortjente), siden vi har det så godt her på jorden. $Hundslund. Anders wa krydslam å håj en sølle gång o æ joer = Anders var »krydslam og havde en sølle gang på jorden. Hards (Sand.E.22). _ (talemåder, med varianter:) guj gi wos en læt g嵶 o· è ju¶èr (= Gud give os en let gang på jorden), fromt ønske over brændevinsglasset. $Vroue. der sejjes jo om dem, der æt vel bestel nøj, de støer di er hær o æ Jowr, te di ska trel Mærgel, nær di kommer herfræ = dem, der ikke vil bestille noget (dvs. arbejde), mens de er her på jorden (jf. stød x), de skal trille mergel, når de kommer herfra (dvs. når de dør). ThNiels.FH.7.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = jordoverflade.
2.1) i alm. Lærken ¡bø©è ¡ålti o ¡flå¿ ¡jo¿r (= bygger altid på flad jord). Ommers. hañ ¡saÛ¶ po dæn bå· ¡jo¿è = han sad på den bare jord. MØJy. di kam jo ¡hjÉm¶, nå¿r dæ be¡gyñ· å blyw ¡sne¿ o è ¡jow¶r = de (dvs. fårene) kom jo hjem, når der begyndte at blive sne (liggende) på jorden. Thy (Balle.Opt.). di bèÁgøñ·t nær æ ¡då© vå ¡a æ ¡jo· = de begyndte (på dagens arbejde i marken), når duggen var af jorden. $Rømø. (vejrregel:) næè jo¿rèn dampè åm awtènèn, få vi warmt daw¶èn ætè = når jorden damper om aftenen, får vi »varmt (dvs. varmt vejr) dagen efter. MØJy. (om leen:) dæn le©è få ¡næ¿r te ¡jo¿rèn = den ligger for nær til jorden (dvs. den skærer for langt ned mod jorden, så den for nemt bliver sløv). NPBjerreg.O.26. a ¡ju¿è de sti©è ¡så¿n ¡jaw¶n ¡åpªaÛ = jorden den stiger (dvs. skråner) sådan jævnt opad. $Give. _ (spøgende:) hon wa så grusèlè næ¿ we jo¿rèn, da hon bejønçtj å go¿ = hun var så »grusselig (= skrækkelig) nær ved jorden, da hun begyndte at gå (om et lille barn). $Hellum. _ (talemåder, med varianter:) De æ bore ¡hem¶eϪknå© å ¡jow·rªknå©, ¡hem¶eÏ å ¡jow¶r stor i ¡jæt = Det er både »himmelknog og »jordknog, himmel og jord står i eet (det er snestorm med fygning af den allerede faldne sne iblandet jord fra pløjmarkerne). Hards. Mæ’ skal go’ på Jo’ræn, om dæj så wa’ glo·wi = man skal gå på jorden, om den så var »gloende. Vends. læ ås no hòl ås we joo¶ren mæ dæ jæ·n æ·jç = lade os nu holde os ved jorden med den ene ende (dvs. holde begge ben på jorden). AEsp.VO. Sæt dæ po æ Jowr, saa faller do et nier = sæt dig på jorden, så falder du ikke ned. Thy. dæn dow·n hår loñt te¶ è ju¶èr = den dovne har langt til jorden, dvs. gider ikke bøje sig. $Vroue. nær ¡uªh濬 ¡ær, så ka di sto¿ po jæw¶n jo¿r å w欷t = når uheld(et) er (ude), så kan de (dvs. man) stå på jævn jord og vælte. $Tved. do ska e§t ki·© så høt, de æ frå æ juw¶èr do ska ha di fø· (= du skal ikke kigge så højt (dvs. være overmodig); det er fra jorden, du skal have din føde). Vestjy (F.II.117). \ til jords = til jorden, omkuld [spor. afhjemlet] men bædst som han kommer rijend i sinde Fudsgang ner ad æ Vejbank’, saa snovler æ Hest te Jurs under ham = men bedst som han kommer ridende i sindig »fodgang ned ad vejbanken (jf. Ìbanke 1), så snubler hesten under ham. JSkytte.SM.116. Æ sme ham te¡jo¶ès = Jeg smed ham ned på Jorden, dvs. sejrede over ham. HostrupD.II.2.68. di ku bliv ¡hæµèñ i èn ¡añèñ ¡træ¿ ¡veñ¶è di slåv te ¡jo¿rs = de (dvs. træer under fældning) kunde blive hængende i et andet Træ, naar de slog (dvs. styrtede) til Jorden. $Vodder.
2.2) = horisont, synskreds; især i forb. nede / om ved / i jorden [spredt afhjemlet (nord for rigsgrænsen), spor. i Østjy´S] hi¶èÏ niè we æ jow¶r (= helt nede ved jorden), dvs. i synskredsen. $Ræhr. de lyster åm ve æ ju¶èr = det klarer op (jf. lyste x) om ved jorden (dvs. i horisonten, synskredsen, ord, som først i nyeste tid har fået en slags borgerret). $Vroue. kom hjem mæ æ Foer naar æ Suel gor i æ Ju¶er = (hyrdedrengen skulle) komme hjem med fårene, når solen går i jorden (dvs. ned). Hards.
2.3) = gulv (som opr. var jordstampet, jf. betydning 4). Gulv brugtes ikke meget som betegnelse for gulvet, man sagde æ juw¶r (= jorden). Herning´egnen (HPHansen.Opt.). do mo e§k smiÛ æ brø¿ ow¶ è jow¶r = du må ikke smide brødet på gulvet. $Agger. æn ¡jön·ªskaf ¡dæñ¶ gek te ¡jo¿ès å ¡he¿l ¡åp te è ¡låwt = hjørneskabet gik (helt ned) til gulvet og helt op til loftet. $Vodder. _ (talemåde, med varianter:) de dæ le©¶èr o æ ju¶èr, mo æn træj· o¿ (= det, der ligger på gulvet, må man træde på, siges drillende) til småbørn, der trimler sig på gulvet. $Tvis.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = øverste jordlag; typisk anvendt til agerdyrkning.
3.1) i alm. Æ jow’e war fogti, å de ga dæm gu·r muklihi·er får’ å fang frøj’e = jorden var fugtig, og det gav dem (dvs. storkene) gode muligheder for at fange frøer. Ejsing.Salling.85. di mot ¡fÒr· ¡al· ¡í è ¡jow¶r, fa di kam te ¡wòñ¶ = de måtte 40 alen (ned) i jorden, før de kom til vand. $Torsted. ¡jo¿rèn ¡wa jo så ¡fråsèn, te ¡waçj¶èt ku ¡it ¡søk = jorden var jo så frossen, at vandet ikke kunne synke (og løbe væk). $Gosmer. Da di nøj Plow kam i Gong, wa di gammel Mind aa rej faa, te di sku go faa dybt i Joren = da de nye plove kom i gang (dvs. i brug), var de gamle mænd også bange for, at de skulle gå for dybt i jorden. MØJy. (vejregel:) Naar Pedersdag oprinder (22. februar), beder Bonden, at det dog vil lade være med at fryse denne Dag saaledes, som de udtrykke sig: Te Pejr ka fo hans Pik’ i’e Jur’e (= så Peder kan få sin »pig i jorden). Aakj.JF.50. _ (overført:) han vå ve å søµk i è ¡jo·è a ªskam = han var ved at synke i jorden af skam. $Rise. haçj gik i ¡jo¿rèn ow ¡sår¶è = han gik i jorden af sorg, dvs. døde. $Gosmer. _ (talemåder, med varianter:) stek f浶èrèn i jo¿rèn å løjt hu· Ûo er = stik fingeren i jorden og lugt, hvor du er. Ommers. de ær dænj suteste løwn di ka træj åp o jorden = det er den sorteste løgn, de kan træde op af jorden. Han´Ø. Jo¶ren æ ålti fråsen få di dowen Swy¶n = jorden er altid frossen for de dovne svin. MØJy.
3.2) i forb. med agerdyrkning. fråstèn æ gon ¡ow ¡ju¶èrèn; ¡no kå wi kom i ¡ju¶èrèn i¡gjæn = frosten er gået af jorden; nu kan vi komme i jorden igen. $NSamsø. nær æn ku no fo¿ nè war¶m væj·lè, te dæ ku kåm grø· i æ ju¶èr = når man nu (bare) kunne få noget varmt vejrlig, så der kunne komme »grøde i jorden. $Tvis. Næ· sæ¶èn wa komèn i jån¶, sku hæj·stèn jo po gres, å så wa Ûèr it mièr bru¶ få hakèls = når sæden var kommet i jorden, skulle hesten jo på græs, og så var der ikke mere brug for »hakkelse. NPBjerreg.ÅOmmers.19. Wi mo ha Øwtertøwed så·j i Ettermeja. De æ we Ti·n, Jånn æ tjenle = Vi må have sået Haveurterne (jf. urte·tøj) nu i Eftermiddag; det er ved Tiden, Jorden er bekvem. Mols. jånn æ ålt få lenn te hweed = jorden er alt for »lind (dvs. blød) til (at dyrke) hvede. Mols. Aprils Snej’ ær Jy· på Jo’ren = sne i april er gødning på jorden (jf. Ìgøde). AarbVends.1942.215. ¡matènªda·w skaÏ è kar¡töflè væ·r ¡u·r a è jo·è = Martinsdag (10. november) skal Kartoflerne være (ude) af Jorden (dvs. gravet op, for vinteren). Angel. huè dær æ møÛ swåw¶èÏ i jo¿rèt, sto ¡åϪtèµ i knøk = hvor der er meget svovl i jorden, står alting i knyk. (jf. Èknyk 2). $Hundslund. _ (talemåder, med varianter:) han æ klo¿© o æ hem¶èls loft o væj¶r, mæn o æ juw¶r æ han æn tå·ri = han er klog på himlens luft og vejr, men på jorden er han en tåbe (jf. tåri x). FjendsH (F.II.186). dæñ¶ dær plåwèr næ¿r æ suw¶èl, ska hø·st næ¿r æ jo¿r = den, der pløjer tæt ved solen (dvs. ret overfladisk), skal høste tæt ved jorden (dvs. får lav sæd). Vestjy (F.II.849). en ¡æµkelt ¡plæt o ¡de (dvs. marken) war boni¡ti¿rè ¡te takst ¡fij·råªtyw· å ¡dæ¿rªmæ o de ¡al¶erªbæj·st ¡jow¶r = en enkelt plet var »boniteret til takst 24, og dermed af det allerbedste jord. $Haverslev.
3.3) om begravelse. \ faste forb.: være/komme i jorden (el lign.) [spredt afhjemlet] Min Moer soj oltins: Æ pris den lykle, der er vel i æ Jord = min mor sagde altid: jeg priser den lykkelig, der er vel i jorden (dvs. i graven). SJyMSkr.1929´30.150. (udtalelse omkring 1900:) A må sej, han kom godt i æ jord, æ præst præket kønt, og vi haj sån hygle "Sitzung" æ bag ætter ne ve "Krause" = jeg må sige, at han kom godt i jorden, præsten prædikede kønt, og vi havde sådan en hyggelig sammenkomst bagefter nede ved "Krause" (navn på hotel i Haderslev). SJyMSkr.1971.181. (overtro:) Manden laa længe syg, men saa lagde de ham i Jorden; Jordlægning var (et) almindeligt Middel mod Forgjørelse (jf. for¡gøre 2). AarbRanders.1916. _ (følge) til jorde/jords (el. lign.) [spor. afhjemlet] ¡viñè skaÏ hañ tè ¡ju·è = hvornår skal han begraves? $Fjolde. Ved begravelser lyder formlen (dvs. indbydelsen) her endnu ¨ (om I ville komme og) følè e ¡li·ch te ªjo·ès (= følge liget til jords). $Rise. _ (jf. betydning 4:) kaste jord på (el. lign.) = rigsm. [spor. afhjemlet] æ ¡præst kast ¡jo¿r ªå¶ ham = Præsten kastede Jord på ham. $Vodder. A vild’ baare betro dæ en Par Ting, inden de klapper æ Jurd sammel om mæ = jeg vil bare betro dig et par ting, inden de klapper jorden omkring mig (dvs. lægger mig i graven). Aakj.VF.206. (hertil vel også:) æ Jo¿r f嬶èr o dæm (= jorden falder på dem) siges om Børn, der ligger dødsyge, når de på Legemet begynder at mørknes, eller der hist og her kommer sorte Pletter, som er ¨ visse Tegn til Døden (jf. jord·plet). Hards (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
4) (oftest som stof´neutr.:) som materiale. æ fæk nåwè ¡jo¿r ¡i¶ è ¡træ·sk = jeg fik noget jord i mine træsko. $Vodder. jo¿rèt æ skrejèn sam¶èÏ så¿èn te dæ bløw et klåw·t = jorden er skredet sammen, sådan at der blev en kløft. $Hundslund. di ¡hå¿r nÒj ¡styw¶ ¡jow¶r = de har noget stivt jord, dvs. besværlig jord at arbejde med, fx stærkt leret jord. $Torsted. Padderokker vokser hwo de wè ¡su¿è ¡jo¿è (= hvor der var sur Jord). $Gosmer. (talemåder, med varianter:) de æ bejè, jo¿rèn æ så t嵶, te èn it go fræ ¡træskwèn, èñ dæn æ så læt, te èn it æ te¶ å hå¬ hjæm· = det er bedre, jorden er så tung at den ikke går fra træskoene, end den er så let at den ikke er til at holde hjemme (dvs. at den fyger i stormvejr). $Hundslund. Krat ett så møj i æ Senner, dem hå Vorherre lædt gro, forre te æ Juerd ett ska flyv hen! = krat ikke så meget i senegræsset, dem har Vorherre ladet gro, så jorden ikke skal flyve væk! Sulkjær.Arnborg.107.
5) = jordtilliggende (til gård); afgrænset jordareal. æ stæj æ gu¶è nåk mæn dær æ få let ju¶èr te¶ èn = stedet er godt nok, men der er for lidt jord til det. $Tvis. haçj ¡dryw¶è hans ¡jo¿è mæ ¡jet spæçj ¡hejst = han driver sin jord med ét spand heste. $Gosmer. di håj jo et jo¿r å ho¬ èn hæst po¿ = de har jo ikke jord (nok) til at holde en hest på (dvs. på græs). TunøSg (Samsø). è ¡wÉj¶ gor ¡øw¶èr ¡mi·n ¡jow¶r = vejen går over min jord. $Torsted. _ (talemåder, med varianter:) Si Jouerd å si’ Kuen ska’ en Mand ta’ sæ å’, / de gir Frugtbarhed bode i Sahls å i Låh’ = sin jord og sin kone skal en mand tage sig af; det giver frugtbarhed både i hus (jf. sals) og i lade. MBjerre.B.6. Di hår olderæj· fot oldt de Ju’er, di hå nødde te djer e·vig Hwi·l = de har allerede fået alt det jord, de har nødig (dvs. der er nødvendig) til deres evige hvile. HimmerlKjær.1942.239. Gu·è Jo·rèr ka law nytj Bøgnèµèr, mæn nytj Bøgnèµèr ka entj law guè Jo·rèr (= gode jorder kan lave nye bygninger, men nye bygninger kan ikke lave gode jorder). Siges til en Mand, hvis Jord ikke staar (dvs. svarer) til hans Bygninger. AarbVends.1933.103. \ (spec., som navn på leg:) tage jord; jf. JMøll.Vibe.63f. [spor. afhjemlet; syn.: ager 1 (i forb. hugges i ager), land x (i forb. tage land)] et areal (på) f.eks. 1 x 1 m ridses op, og (de to spillere) slår så en pind (eller kniv) ned og trækker derfra en streg ud til "grænsen" (af arealet) _ (det gælder om, hvem der) får mest jord ved 3 slag. ØSønJy.
| joppe | jord·bo |
| Sidens top | |
}){kind=link}