jo´længere´jo´vildere
jomfru·bur| jo´længere´jo´vildere | jomfru·bur |
subst. _ (i grundform altid med tryksvagt 2.sms.led:) jåm(·)®fru Nordjy, sideform i Midtjy´Ø; jom(·)®fru/Ájom(·)®fru (K 1.3, K 1.9) alm. i øvrige Jyll; joµfèr $Fjolde; spor. også ´®fro, ´®frè _ genus: fk/fem. (K 7.2). _ afvigende bf.: !jomªfruw¶(è)n $SSamsø; *jåmfrowen Vends. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; *jomfrow(·)ær Vends; ¡jåm·ªfru·èr, ´ªfrowèr Mors.
1) = ugift datter af fornemme folk (præst, herremand etc.) [spor. afhjemlet; forældet] jåmfru brugtes før 1864 som Titel til Præstens Datter. $Vorning. ¡præjstèns ¡jomªfru·r kaldtes Døtrene, men til sidst blev det til ¡frø¿knèrn. MØJy. de føst a (dvs. forfatterens moder) ka håw· så vi 嬧ti jom·fru te dæm ¡fårnæm· i hålstè¡brow¶ = det første jeg kan huske, sagde vi altid jomfru til de fornemme i Holstebro. Skautrup.H.I.163
Forrige betydning - Næste betydning
2) = overordnet tjenestepige på større gård, husjomfru [spor. afhjemlet; forældet] æn ¡Jåm·fru (er) ingen alm. Tjenestepige _ (men) spiser sammen med Herskabet, har eget Værelse, Tilsyn med andre Piger osv. HostrupD.II.2.77. Hver Aften blev der af Jomfruen udleveret et Tællelys til Folkestuen. AarbVends.1935´36.283. på Ænggòr¶i war der 4 piger å en jåmfru = på Enggården (ved Sindal) var der 4 piger og en jomfru (ca. 1900). AEsp.VO. a gik jåmfruèn te ho·ñ, næ¿è de wè ¡sæÏskaß po slåtèt = jeg gik husjomfruen til hånde, når der var selskab på slottet. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = kvinde, som ikke har haft samleje [spor. afhjemlet] så blÒv hon ò¬è jyvt, mÉn jik hÉn som Én gamæl Jåmfruv = så blev hun aldrig gift, men gik hen (= døde) som en gammel jomfru. $Tise.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = navn på (del af) redskaber, genstande etc.
4.1) = redskab til at stampe med, brolæggerjomfru [spor. afhjemlet] di ska ¡ú å ¡då·ñs mæ ¡jomªfruw¶èn (= de skal ud at danse med jomfruen), dvs. støde sten ned med brolæggerjomfruen. SSams.II.11. e·n wi ska te å a© ku¿n eçj¶, ska wi ha stapè i muw·shwòlèrèn mæ li¶èr å ståmp è fast mæ èn jåm·fru = inden vi skal til at age korn ind, skal vi have stoppet i musehullerne med ler og stampe det fast med en jomfru. Vends (F.II.632). Naar der skulde lægges Logulv, blev det udsøgte Ler lagt jævnt over hele Gulvfladen i et Lag paa 6 a 8 Tommer ¨ For nu at faa det banket rigtigt sammen, kom "Jomfruen" ¨ frem. Det var gerne et Stykke Egetræ, ca 1Ô Alen langt og 8 a 10 Tommer i Tværmaal, et Stykke tyndt Rundtræ, sømmet tværs over den tyndeste Ende, tjente som Haandtag. Heri tog nu en eller to Mand fat og løftede Blokken _ "Jomfruen" _ og lod hende falde ned. Frifelt&Kragelund.SV.112f.
4.2) = redskab til at trække pram i land med. (pramdragning på Gudenåen:) "Jomfruen" bestod af en svær Egestolpe, som foroven var forsynet med et Hul, hvori kunne sættes en Stang. Den benyttedes, naar det enten paa Grund af Grundstødning eller for lavt Vand var nødvendigt at vinde Prammen frem. Man gik saa i Land et Stykke foran Prammen, satte Egebjælken i Jorden, gjorde Prammens Slæbeline fast til den og drejede den rundt ved Hjælp af Stangen, saaledes at den kom til at virke som et Slags Gangspil. *Fjends´MØJy (AarbTurist.1946.46).
4.3) = en af de to opstandere, der bærer tenen på en rok [spredt i NVJy og Hards´NV, spor. i NJy] De to Opstandere som Tenen løber imellem kaldes her paa Egnen "æ Jomfruer". Hards´NV.
4.4) = lysestage. Min Moder ¨ maatte op længe før Dag for at karte og spinde ved Tælglyset, som blev anbragt i en 2 Alen høj Lysestage, selvfølgelig hjemmelavet. Klouen eller Jomfruen, som den blev kaldet (jf. Ìklove 2). *MØJy.
4.5) = stenkrukke el. kande. en tykmavet krukke med hank kaldte vi en "jumfru", brugtes til kaffe. *Åbenrå. *Als.
5) i faste forb.
5.1) som navn på plante. _ jomfru i det grønne = (planten) høstadonis; jf. JLange.ODP.I.28. [spor. i Thy og MØJy] _ jomfru Marias hånd = (planten) gøgeurt; jf. JLange.ODP.II.151. *ØSønJy. _ jomfru Marias nøgler = (planten) gøgeurt. Gøgeurter brugtes i Jylland af Barselkvinder, hvorfor de fik Navn af Jomfru Maries Nøgler. *AarbVends.1933.66. _ jomfru Marias sengehalm = (planten) gul snerre; jf. JLange.ODP.I.635 [spor. i Nord- og Midtjy] _ jomfru Marias særkeærmer = (planten) snerle; jf. JLange.ODP.I.396 [spor. i Midt- og Sydjy] _ jomfruens strømpebånd = (planten) båndgræs. *Vejle (JLange.ODP.I.171). _ djævelen og jomfruen = (planten) gøgeurt. *Thy (JLange.ODP.II.151). _ munken og jomfruen = (planten) gøgeurt. *Thy (JLange.ODP.II.151). _ jomfruen og trolden = (planten) gøgeurt. *Thy (JLange.ODP.II.151). _ trold og jomfru = (planten) gøgeurt. *Thy (JLange.ODP.II.151). _ nøgen jomfru. a) = (planten) porcelænsblomst. *Sønderjy (JLange.ODP.II.548). _ b) = (planten) gøgeurt. *MVJy (JLange.ODP.II.152).
5.2) i spøgende personificeringer.
5.2.1) jomfru Gent. jòmfru ¡gænt (= fuglen) havsule ¨ Af hollandsk Jan van Gent. *AEsp.Læsø.II.146.
5.2.2) jomfru Jensen = influenza [spor. i Midtjy; spøgende]
5.2.3) jomfru Lisken = sød, indsmigrende, kælen lille pige [< tysk el. nedertysk Lieschen, diminutiv af Liese, jf. ODS. Lisken; spor. i Midt- og Sydjy]
5.2.4) blå jomfru (insekt) se Ìblå.
5.2.5) den blå jomfru = henrettelsesmaskine; oftest i forb. kysse den blå jomfru (= blive henrettet); jf. Feilb.II.42 [spor. i litt. kilder fra Nord- og Midtjy] Den blå jomfru var en henrettelsesmaskine. Menigmand ved at fortælle, at delinkventen skulde stige tre trin op til jomfruen. Ved det første smilede hun ad ham, ved det andet åbnede hun armene, og ved det tredje favnede hun ham _ men samtidig faldt hovedet. Krist.JyA.II.115.
| jo´længere´jo´vildere | jomfru·bur |
| Sidens top | |