jolle
jo´længere´jeg´lever| jolle | jo´længere´jeg´lever |
verb. _ med sideformerne jolle, julre. _ (´er K 6.2:) jålèr alm.; også jò÷l Vends; jòlèr $Læsø; jolèr Thy; julè/Ájulè (K 1.9) SVJy´SV, ØSønJy (vsa. *joll). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K6.1).
[muligvis < jolle, jf. ODS. II. jolle]
1) = bevæge sig langsomt, traske; køre i småtrav; oftest i forb. som jolre ¡af, jolre af ¡sted, jolre ¡rundt etc. [spor. afhjemlet (hyppigst i SønJy)] dæ gammel jòller rontj å tjikker ætter om teng¶en goo¶r som di skal = den gamle trasker rundt og kigger efter, om tingene går som de skal. AEsp.VO. han kam ¡jol·rèn i èn gamèl ¡styw¶ ¡wún = han kom i luntetrav i en gammel stiv vogn. $Torsted. han jå¬rèr å¿ o hans kår§t bjæn· de bæjst han kuñ· = han traskede af på sine korte ben, det bedste han kunne. $Vroue. do juller a stej = du vralter afsted. VSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gå, køre hurtigt [spor. i NJy, SVJy og SønJy] jòlèr ¡ront = farte rundt. AEsp.Læsø. han måt julè om¶ èt = løbe om det. $Darum.
3) = arbejde hårdt. han måt u¿Û o julè = ud at fægte for føden. *$Darum.
| jolle | jo´længere´jeg´lever |
| Sidens top | |