joker

Jokum

jokke

verb. _ jåk/jå§k/jå÷k (K 1.4) alm.; jò§k NVJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = rigsm. (gå/træde på klodset måde; gå med besvær); ofte i forb. komme jokkende [spor. afhjemlet] haj kam jåkki i æ par stu·r stÒwwl = ham kom jokkende i et par store støvler. AEsp.VO. do stor å jå§kèr o mi tæ¿èr = du står og jokker på mine tæer. $Vroue. No jåkè(r) han ¡a¿, de gamèl ¡Skind = Nu rokker han afsted, det gamle Skind. HostrupD.II.2.75

 Forrige betydning

2) = arbejde på besværet/uhensigtsmæssig måde; oftest i forb. jokke i det [spor. afhjemlet] di gor skön¶t å jåkker itj´e hæ·n we Lassens (= de går skønt og jokker i det henne hos Lassens), dvs. de døjer med at klare arbejdet. AEsp.VO.

joker	Jokum
Sidens top