jermet
Çjern´| jermet | Çjern´ |
Se også Çjern´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter); ældre former bevaret som sidsteled i sms., stedvis dog med tab af længde og stød (fx ´ja Thy, ´jan Vends). _ genus: (i betydning 1) stof´neutr.; (i betydning 2) neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t NJy, sideform i Him. _ plur. (betydning 2): u.end. alm.; også ja¿rèr NVJy; også jan¶èr Vends; også ja·n SVJy; jæ·n $Agerskov. _ afvigende plur.bf.: ja¿n Vends; jan¶èn Him, Samsø (F.II.60).
\ Ìogså (ældre) ja¿n; Çogså jær¶n; ja¿r stærkt trængt (især i Sall) af yngre jæ¿rn, jær¶n, dog ofte bevaret som 2.sms.led; Èogså ældre *ja(e)n; ¢vsa. jær¶n; også je¿(r)n, jænen Rougsø; £stedvis trængt af jæ¿rn, jær¶n, resulterende i blandformer som jar¶n (fx NØJy´SV, SVJy´S); også jæ¿dèn Him (jf. K 4.9); Àspor. også ja¿n; Îogså jæ¿(r)dn $NSamsø; {spor. også jæ¿rn; }vsa. jærn (især Als´S); også je·n HaderslevH; også je·(r)n Als; Ì°dog jærn $Fjolde; vsa. jæ(·)rn Angel.
1) = rigsm. (metallet). ¡før· ¡da ¡kå¿m di ¡sja϶ mæ è ¡jæ¿n å fæk ¡smæj¶èt = før (dvs. i tidligere tid) da kom de (dvs. landmændene) selv med jernet (hen til smedjen) og fik smedet. $Vodder. Han sku ha samlet aald de gammel Jan han ku skaf aa en gu Slomp Trækwol aa saa te Smiddes aa fo smed di Søm aa Spegge han sku brug = han skulle have samlet alt det gamle jern, han kunne skaffe, og så til smedjen (jf. smed·esse x) at få smedet alle de søm og spigre, han skulle bruge (til et byggeri). Bjerre. æ ¡svænsk ¡jæ¿n vår ¡blø·èr som de ¡tysk ¨ de ka di ¡smæj· ªå¿ å ¡böj· ªå¿, om ¡å æ ¡hets vår ªa· èt = det svenske jern var blødere end det tyske; det (svenske) kan man smede på og bøje på, selv om også hitsen (dvs. ophedningen, jf. Ìhits) var (gået) af det. $Vodder. (kæppen var) beslåw¶èn mæ ja¿n o æ æ·ñ = beslået med jern på enden. RibeH. trej¶ teµ¶ åw jan¶ hø sæ ¡te i èn åbèn ¡skåªsti¶èn: èn ¡treªfo¿Û, èn ¡i¬ªrå·©e å èn ¡gry·Ûªkro¿© = tre ting af jern hører sig til i en åben »skorsten: en »trefod, en ildrager og en grydekrog. $Hundslund. ¡æµ¶èlskªhadèn dæj wa a ¡jæ¿dèn = »engelskharven (den) var af jern. $Storvorde. no ska ær jo by©¶ès a ja¿n å stø·vès i se¡meñt de hi·lè (= nu skal det jo bygges af jern og støbes i cement det hele), siger de gamle (med tanke på det tidligere almindelige bindingsværksbyggeri mv.). Skautrup.H.I.22. (også:) Han ku blyv hoer som Flændt aa Jaer = han (dvs. ægtemanden) kunne blive hård som flint og jern (mod familien). HBakgaard.S.41. _ (overtro, om jerns virkning mod trolddom mv.; jf. også F.II.61:) Første Gang, man i det nye Aar trak æ Hæj·st u¿r (= hestene ud), lagde man noget Jern over Kors i Porten, og der blev Dyrene trukket over _ de wa få Tråld·tøw o Hæld¶ (= det var for troldtøj og held). HPHansen.GF.I.123. (det fortaltes, at dværge havde »forbyttet et barn, fordi) mun ha fåglÉmt jÉj avtÉn, föri de blÒv dÒbt, å sÉt har jan, som Én jÒnnòl hæ¬Ér Én sæjsÉr i svøbe åpå bònt = moderen havde (for)glemt en aften, før det blev døbt, at sætte hærdet jern, som en stoppenål (jf. gørn·nål) eller en lille saks (jf. sejser x) i svøbet på barnet. Grønb.Opt.3. (også, i råb ved leg:) "¨ lo¿s fò min da¿r! a hår røj¶ we min ja¿r" = lås for min dør; jeg har rørt ved mit jern (dvs. træskoring el. lign.) (dermed kunne man ikke fanges mere). Kvolsgaard.L.144. _ (hertil formentlig:) Ta po ¡jan¶! = tag på jern (dvs. rør ved jern; brugt som ed). MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stykke jern; ting af jern.
2.1) i alm., fx om beslag [jf. bånd·jern, rund·jern x, stang·jern x] roñ¶, ¡fikañ§tèrè ja¿n = rundt, firkantet jern (dvs. jernstykke med rundt hhv. firkantet tværsnit). $Darum. I Forstanderen (= forreste pæl, jf. Çfor·stander) i Kobåsen var der å ¡jæ¿rn slawè ¡i¿ mæ å ¡læ·gin = et Jærn (dvs. et Beslag) slået i med et Lægend (dvs. drejeligt led til koens bindsel, jf. lægen x). $NSamsø. æn krani ær æn reµ¶ o roñ¶ ja¿r (etc.) = en »kranje (dvs. redskab til hummerfangst) er en ring af rundt jern (dvs. af rundjern) (etc.). Kvolsgaard.F.40. så ¡tåw¶ a ¡sme èn støk ¡ja¿n å ¡klöwèt i ¡fliè ¡flænè = så tog smeden et stykke jern og kløvede i flere grene (el. lign., jf. Ìflen 1.1). $Give. (på et kobindsel el. lign. sad) èn ¡jær¶n dè va ¡får·mèt som èn ¡kro¿© = et (stykke) jern, der var formet som en krog. LBælt. _ (overført, i talemåder, med varianter:) hvæm¶ dæ hå manè ja¿n i il¶èn, fo gæ·n nuer bren¶ (= hvem der har mange jern i ilden, dvs. gøremål (jf. Ìild 4.2), får gerne nogle brændt, og dermed ødelagt), dvs.: Man kan ikke passe alt. Ommers. De ær it gåt å ha få mañè Ja¿n i I¬¶èn, så ka dæ læt nowe blyw k嬷 = det er ikke godt at have for mange jern i ilden (dvs. opgaver), så kan nogle let blive kolde (dvs. blive forsømt). MØJy. En ska smejj’ æ Jæen Élav det É varmt = man skal smede jernet, mens det er varmt (dvs. udnytte muligheden, når den er der). Hagerup.Angel.176.
2.2) = redskab mv. af jern, fx strygejern, vaffeljern, hyppejern, roehakke, ålejern. _ (om mark´, fiskeredskaber mv.:) de djÉl¶ler om å hòl jan¶neren rÉÉn, nær mæ pløør = det gælder om at holde jernene (dvs. plovskærene) rene, når man pløjer. AEsp.VO. Vi havde hver (dvs. hver landvæsenselev) 2 Sæt "Jern" _ Skære´ og Langjern _ til vor Plov, og dem skulle vi selv sørge for at få ordnet ved Smeden. ØH.1957.94. (det kræver mange kræfter at trække et fuldt »tørvejern op af tørvegraven, så) hwes de æ ku·ènen dæ gjør¶ èt, ka hon jo nøwès me å ta jan¶èt ¡haϪfu¬¶ = hvis det er konen, der gør det, kan hun jo nøjes med at tage jernet halvfuldt. $Hundslund. ¡ha·rªty ¨ de æ så¿nt jær¶n te vi slæ ne¿è i æ jo¿è, å så ha vi jo en ham¶è te èt = »haretøj (til skærpning af le) det er sådan et jern, som vi slår ned i jorden, og så har vi jo en hammer til det (dvs. til at banke lebladets æg ud med, jf. hare·hammer). $Aventoft. lyw¶sèt ka ram· tyw· o¿l dæ sto¿ po jæt stej; mæn sjæl¶ èn dröwèn feskè ka ho© jan¶èt ne¿è uÛèn å ram· nåwè = lyset (ved blusning fra båd, jf. blusse 4) kan ramme tyve ål på ét sted; men selv en dreven fisker kan hugge (åle)jernet ned uden at ramme nogen. $Hundslund. _ (om værktøj, husgeråd mv.:) haj er gu¶ te å sæt ja¶n òp (= han er god til at sætte jern op), om slibning af stemmejern. AEsp.VO. ABerntsen.B.14. (vi bager) bak¶elser å guurå¶er i ja¶r, dær æ skjæwt te de = bakkelser (dvs. vafler) og gode´råd i jern (jf. bakkelse·jern, goderåd·jern), der er formede til det (jf. skæfte x). AarbThisted.1968.63. jan¶èt lukès samèÏ å stekès eñ¶ i i¬¶èn ¨ jan¶èt sku så ve·ñès ætèr èn pasiñ ti¿ ¨ så bløw jan¶èt lukèt åp å ka·©èn tå¿èn mæ¶ èn ¡beñªpeñ¶ = jernet (dvs. det fyldte goderådjern) lukkes sammen og stikkes ind i ilden (fx i en åben skorsten); jernet skulle så vendes efter en passende tid; (senere) så blev jernet lukket op og kagen taget med en strikkepind. $Hundslund. _ (om strygejern, pressejern:). De omvandrende sypiger _ fagfolkene _ sagde ofte (blot) æ ja¿r (i stedet for) æ ¡pæ·sªja¿r (= »persejernet). MorsNH. hæ du at ¡jærn mæ ¡båltèr = har du et (stryge)jern med bolte? (dvs. til at opvarme med glødende bolte, jf. Ìbolt 2). $Fjolde. (skrædderlærlingen spørger mester, før de går på besøg hos kunder:) "Ska ä Jern mä?" (= skal jernet med?) ¨ "De fölle da a sä sjell" (= det følger da af sig selv, dvs. ja, naturligvis, svarer mester; lærlingen lader da _ med ordspil på Ìfølge 7 _ jernet blive stående derhjemme). DVN.1932.99. no hæ di möjè e¡læktrisk ¡jæn = nu har de meget (dvs. har man i stor udstrækning) elektriske jern (dvs. strygejern). Als. \ (også, obskønt) = penis. bru·© æ ja¿n (= bruge jernet), om mand; fo¿ è ja¿n el. å¿ è ja¿n (= få jernet / af jernet), om kvinder, have samleje. *Vestjy (F.IV.249).
2.3) (spec.) = le [spor. i Nørrejy] Ægtøj (dvs. redskaber med skærende kant, æg), især Høleen, kaldtes undertiden Jan¶ (= jern). MØJy.
2.4) = hjulring af jern. vi ska ha ¡ny¿ ¡jæ¿rn på ¡di ¡hju¿l = vi skal have nye jern på de hjul (dvs. jernringe på vognhjul af træ). *$Bjerre. En Mand kom med fire Hjul til Hjuleren (= hjulmageren) og sagde: "A ska ha ny Jeger i mi Wuen, æ Nav æ gue. Sæt saa ow ny Sløef o Jaen o, faa de æ aapslet" (= jeg skal have nye eger i min vogn; navene er gode; sæt så også nye fælgstykker (af træ; jf. sløv x) og jernhjulringe på, for de er slidt op). *RibeAmt.1940.21.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført) = høstkarl med le; mejer; ofte med tilhørende opbinder(ske) [< betydning 2.3; Vends, SØJy´N, spredt i størstedelen af Thy, desuden Hards´NV, spor. i Han, Him´N, MØJy´S og SØJy´M; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
dæ· gik di jo èn fi´sÉjs ja¿r ¨ dæm stu·r go·r dæ·r = dér gik de jo gerne en 4´6 jern (dvs. mejere med hver sin opbinderske) (på) de store gårde dér. Thy. Vi var gerne fem Jern bagefter hinanden, og saa gjaldt det om at holde Hug (jf. Ìhug 2.5) og tage lige saa meget fat som sin Formand (jf. for·mand 3), ellers smed ham, der kom bagefter, Græs paa Een, og det var en Skam at være udenfor (dvs. ikke at kunne følge med). ØH.1947.10.
4) = dygtig, ihærdig person [spor. afhjemlet] hon er æ ja¶n te he arbitj = hun er et jern til sit arbejde. AEsp.VO. (smeden var dygtig til at ordne plove og vogne) å et re¶n Jæ¶n te å law Hjöllier = og et rent jern til at lave (hø)leer. Djurs (Ord&Sag.1988.49). et ¡esseldt ¡jæn (= et gevaldigt jern, jf. essel 2), en dygtig en. AlsOrdsaml.
| jermet | Çjern´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}