jere¡mias
jerm| jere¡mias | jerm |
pron. _ fk. (inkl. mask./fem.Ì): a) trykstærke former (attributive hhv. substantiviskeÇ): »kort 1 (med noter)È; (også, attributivt med ´s, kopieret efter den substantiviske form:) djÉ(·)s Vends´N og ´Ø; iès Djurs, $Gosmer, ØSønJy´S; (også, substantivisk med ´t, lånt fra neutr., inden for linjerne A og B på kortet:) je§t $Bjerre{; jert LBælt´S; jært VSønJy´M. _ b) tryksvage former (kun attributivt): ®jè(r) (med vokalsvækkelse og oftest tab af ´r). _ neutr. (inkl. stof´neutr.): a) trykstærke former: alm. samme udtale som i fk. (jf. kort 1 ovf.); særformer (på ´t, i reglen både attributivt og substantiviskÇ): »kort 2 (med noter)È. _ b) tryksvage former (kun attributivt): samme udtale som de trykstærke attributive, dog med vokalforkortelse i Vends´NV og hyppigt med svækkelse af vokalen i retning af è: jè(r), jèt. _ plur.: a) trykstærke former: alm. samme udtale som i fk. (jf. kort 1 ovf.); særformer (med vokalforlængelse el. acc.2): »kort 3 (med noter); (også, substantivisk med ´t, lånt fra neutr., inden for linjerne A og B på kortet:) je§t $Bjerre{; jert LBælt´S; jært VSønJy´M. _ b) tryksvage former (kun attributivt): ®jè(r) (med vokalforkortelse, tab af evt. acc.2 og oftest tab af ´r). _ generelt: om ordets bøjningsmønstre se Dialektstudier.I.158ff.; spor. også (spøgende) substantivisk langform jæsès/jesès
\ Ìfor dette ord sammenfaldende i 3KønsOmr (K 7.2); Çdvs. med hhv. uden efterflg. subst. (anført i nævnte rækkefølge på kortet); Èpå kort 1 og 2 angiver (r), at formen ender på ´r, hvis det flg. ord begynder med vokal (i Vestjy tillige h´ + vokal), medens ´r ellers er bortfaldet, fx: jæ kow¶, jær anse©t, jær hat, ($Agger): ¢overgangsområde; ældre kilder har i alm. samme former som nordfor, yngre kilder samme former som sydfor; £ingen jysk dialekt har betydningsbærende modsætning mellem jæ og je; udtale med ´æ dominerer i Han, Hards, SVJy (± Fanø) og VSønJy; i Århus_Silkeborg´egnen veksler ´æ og ´e; ellers dominerer udtale med ´e; Àogså (yngre) je _ jes; Îogså yngre je _ jes; {fx: ¡dæñ¶ ¡go¿è æ ¡je§t, ¡di ¡hu·s æ ¡je§t; }også substantivisk jæs i yngre kilder fra Sundeved; Ì°også prædikativt jæ(÷)s; ÌÇblandet jæs/jæt; ÌÈspor. også jet i øvrige LBælt, je§t i Bjerre; Ì¢spor. i ´S også attributivt jæ·, Ájæ·
1) = rigsm. [spor. afhjemlet] (sagt til børn:) èr je Faar aa Mur hjem? = er jeres far og mor hjemme? Thise.NKS.20. ta no æn ka·g te jæt kaffe = tag nu en kage til jeres kaffe. Han. je ¡sæn (= jeres søn), ¡jes ¡sæn (= ¡jeres søn, med modsætningstryk). $NSamsø. ¡dæñ¶ ¡go¿è, æ ¡de ¡je§t/jes = dén gård, er det jeres? $Bjerre. ijè ho¿ñ restè, ¡bæstèªfå¿è = eders hånd ryster, bedstefar. $Hundslund. Jært (jær) ¡Æ·fèld¡træ¶ ¡blåstèr·, jæ ¡pæ·¡træ¶ ¡í ind¡no = jert Æbletræ blomstrer, jer Pæretræ ikke endnu. HostrupD.II.2.72.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (stof´neutr. i substantivisk anvendelse:) (til/ved etc.) jeres = (til/i etc.) jeres hjem; hos/ved jer [spredt i NVJy, spor. i NJy] dæ blÒw ¡òsè grawèÛ ¡tÒr¶è ¡dæ·r ¡ø·stèn fu ¡jÉs = der blev også gravet tørv dér øst for jer(es gård). Thy. Ær han faaresten et Nabo te jes dæhjæmm? = er han forresten ikke nabo til jeres (gård) derhjemme? MPoulsen.MH.28. A var inn ad Jert og fortaall et = jeg var inde hos jer og fortalte det. SØJy (HCMonrad.ca.1820). Hwudden goer de hjemm te jesses? = hvordan går det hjemme hos jer? SkiveU. 21/8 1914.
3) i omskreven genitiv; jf. DF.XXVIII.41ff. [spor. afhjemlet] i ¡mæç¶jè ªjÉ÷t = I mænds (fx hår), i ¡mæç¶jè ªjÉ÷s = I mænds (fx påklædning). JMJens.Vend.163.
| jere¡mias | jerm |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}