ÇJan

janke

Se også Juli¡ane (kn.)

jane

verb. _ Ájå·nÌ _ præs.: jånÌ _ ptc.: jå·ñèÌ

\ Ìi AlsOrdsaml. dog noteret Ájo·n jon jo·ñè

[< nedertysk jahnen (= gabe); spor. på Als]

= gabe, falde i staver. Sto no it deæ å jåen, men sie å fo et bien i klæm i e dø, te vi ka kom ind = stå nu ikke der og gab, men se at få et ben i klemme i døren, så vi kan komme ind. HAlsinger. (JyTid. 22/1 1957). \ (også) = stønne, klage. *Als´N.

ÇJan	janke
Sidens top