jammer·klage
jammer·stilt| jammer·klage | jammer·stilt |
adj. _ (»´lig:) jamèlè, jam¶èlè
[< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= elendig. No wa Jørren ¨ saa møj en jammele Kryste ¨ han vilh lisse gjenh si, hujen anne ku slaas = nu var Jørgen en overordentlig jammerlig kryster, han ville lige så gerne (dvs. hellere) se, hvordan andre kunne slås. JyUgeblad.III.79.
| jammer·klage | jammer·stilt |
| Sidens top | |