Jako¡bine
jakobs·dag| Jako¡bine | jakobs·dag |
propr., subst. _ genus: fk. (i betydning 3).
[< løj x; jf. nedertysk Jakob Loi (Mensing.Wb.II.1021)]
1) om personificering af dvaskhed, ugidelighed, dovenskab (navnlig som den kan komme over en person i hedt vejr); især i forb. Jakob Løj er (kommet) efter én, har fat i én, vil stede/leje én (= vedkommende er ugidelig, doven) [VSønJy´N (inkl. Rømø), ØSønJy (dog kun spor. i ´NØ, ´SV, på Sundeved og syd for rigsgrænsen), spor. i nabosogne i SVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Jakob Loi kommer at stede Svenne (= for at leje svende), sigis, naar Folcket (= tjenestefolkene) vil iche ret til at arbeide. UkSjy.ca.1700. Jåkob Lòj har lÉj¶èt ham (= Jakob Løj har lejet ham), om en doven Arbejder. $Darum. jåkob ¡låj æ ¡nåk ¡æ§tè ham = Jakob Loj er nok efter ham, dvs. han ¨ gaar og lusker, mens de andre arbejder. $Vodder. do hañ·lè nåk mæ jakob löj (= du handler nok med Jakob Løj), dvs. Arbejdet skrider ikke for ham, ingen Lyst. $Aventoft. "¨ Jakob Løj vil ha fat i vos". Betegnelse paa Ladhed og Dovenskab (som følge af Varmen). Sundeved (jf. betydning 2). (forvansket:) en rigte Jakob Løj (om doven person). Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om personificering af den flimrende horisont i sommerhede; især i forb. Jakob Løj driver med sine svin/får/geder (etc.); jf. Ord&Sag.1996.32ff. [formentlig ved sammensmeltning af forestillingerne i betydning 1 med forestillingerne om »Loke x, »bjerg·mand 1, jf. DSt.1909.75; SønJy (± Vadehavsøerne, og kun spor. i ´NØ, på Sundeved´Ø og Als samt syd for rigsgrænsen), spor. i nabosogne i SVJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Naar man om Sommeren ser Luften sitre af Varme over Marker og Veje ¨ siger man: "Jakob Løj driue mæ sin Svijn (= driver med sine svin). GHPeters.Toftlund.73. jåkob ¡låj ¡driwè mæ è ¡gjæs = Jakob Loj driver med Gæssene; det flimrer i Luften. $Vodder. "Jakob Løj kommer sla·gen långs i sin flaebonne tre·sk = Jakob Løj kommer slæbende (jf. slage x) ¨ i sine fladbundede træsko. Sådan sagde meddelerens moder, når luften på varme sommerdage ligesom bølgede hen over jordens overflade. TønderH. Man sagde ofte i en stærk Hede, naar "Jakob Løj" saas flimre i Luften, og Folkene blev døsige: "De e galdt mæ Jakob e Dav" (= det er slemt med Jakob i dag; jf. citatets fortsættelse under betydning 1). Sundeved. \ (hertil også, vel indlånt fra nedertysk:) Jåkob Loj serre nok i en dich (= Jakob Løj sidder nok i et gærde, jf. Ìdige 1.1). Det dækkede (over) et vejr med lummervarme, som kunne udløse torden. *Als.
3) = larve af ligustersværmer, bjørnespinder mv., (sj.:) sankthansorm [VSønJy (±S, ± Vadehavsøerne), ØSønJy´MV; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Lang´ og tæthårede Larver kalder vi "Jåkop Låj" (også: Mas¡låj) (jf. Mads x). HostrupD.II.2.213. "en jakob løj" _ det var en lille lådden larve; den var at se i mørke, siger meddeleren. SlogsH.
| Jako¡bine | jakobs·dag |
| Sidens top | |