¢jagt´
jagt·vogn| ¢jagt´ | jagt·vogn |
verb. _ med sideformen jægte. _ udtales i alm. som »¢jagt´; jætj Vends (Grønb.Opt.); også *jægt HadsH (MØJy). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< Ìjagt; spor. i Nordjy og Midtjy (±S); syn.: jage 6]
= gå på jagt; få fat i el. finde. a ja©"tèr èn smu·l o mi æjèn ju¶èr iñ¶ i¡m欷 næ¿r a hå tí = jeg går lidt på jagt på min egen jord, ind imellem når jeg har tid. $Vroue. wò ¡huñ¶ wÉl ¡ja©§t è ¡ka§t = vor hund vil (dvs. har det med at) jage kattene. $Torsted. hwa mon han go¿r å ja©tèr ætèr = hvad mon han gaar og støver efter? $Vorning.
| ¢jagt´ | jagt·vogn |
| Sidens top | |