jage·båd

jage·færdig

jage·fald

subst.

[< jage 1.2, Èfald; spor. i MØJy og på Samsø; syn.: jage·hast, Çjagt 1; fortrinsvis i ældre kilder]

= stor travlhed. Maren laut Smækæg, aa dæ wa ret rele "Jafall" = Maren lavede »smæk´æg, og der var rigtig travlhed. PJæger.Y.10f.

jage·båd	jage·færdig
Sidens top