jævner
jævn·færdig| jævner | jævn·færdig |
subst.
[< ¢jævne 1.3; spredt i NVJy]
= træskovl, anvendt til at jævne æltet tørvemasse ud på »liggepladsen el. i en tørveform (mhp. tørring og opskæring i enkelttørv). æ blæ߶èr (= tørvemassen, jf. blævver 1) ¨ blev straks for hver børfuld jævnet ud med en ¡jaw·nªskow¶l ¨ således at den lå i en tørvs tykkelse ¨ Straks derpå blev den glattede flade med slag af jævneskovlen delt af i tørv, først på langs, derefter på tværs. Mors. \ også kaldt: jævne·spade. *Skyum.Mors.II.50.
| jævner | jævn·færdig |
| Sidens top | |