jægtetjækkert

jægtre

verb. _ med sideformen jægte. _ jæjtèr/jæjtè (K 6.2) alm.; *jej·t Bjerre, sideform i MØJy´S og SØJy´S. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[vel < jage 3; jf. ØMO. jægte, jægtre]

 Næste betydning

1) = strejfe, fare omkring; drive omkring; føjte rundt [MØJy´S, SØJy (±NV), spor. i øvrige Østjy´M og Sydjy; se kort]

Tæt afhjemlet

jejte ¨ om Musvaagen, naar den oppe i Luften flyver frem og tilbage, spejdende efter Bytte. HadsH (MØJy). Den render og jægter ¨ siges om en Jagthund, der leder selv, dvs. uden at Jægeren følger den. MØJy. No ska do e go å jejt (el. jejter) hjæm fra skuel = nu skal du ikke gå og drive hjem fra skole. SØJy. hon bryjt sig ett møj om æ arbedden; hon vild helde ud å jejde = hun brød sig ikke meget om det at arbejde; hun ville hellere ud at føjte. Fredericiabogen.VII.25. Man kan sige til en Karl, der drager til Bal: Skal du nu ud å jæj§t. SØJy. \ (hertil:) jægte·mager (subst.). en ¡jæjtma·©è(r) = en person, som strejfer vidt omkring. *Bjerre. _ jægter (subst.). Slig en Dagdriver kaldes et Jeiter. *Horsens (NVDorph.1833). jejte ¨ Kvinde, der har travlt med at rende den lille by rundt og snakke. *NørvangH (SØJy). _ jægtre·hoved (subst.). en jejtehued = en Mand, der ikke rigtig ved, hvad han gaar efter. *JerlevH (SØJy). _ jægte·vorn (adj.) = omstrejfende (om person); ikke til at holde styr på (om får) [spor. på Fanø og i VSønJy´N]

 Forrige betydning

2) = fumle, kludre (med noget) [spor. i Hards´S og SVJy] du står og jejter mæ et = bærer dig klodset ad. Hards.

jægtetjækkert
Sidens top