jægtjægtet

jægte

verb. _ jæj§t alm.; *jÉj·t $Agerskov; også *hjæjt SVJy´S (jf. K 3.2). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) spor. i Hards, $Vodder; (præt.:) jæj§t Herning´egnen; *®jæjèt GørdingH (SVJy).

[af uvis opr., muligvis < jage 3]

 Næste betydning

1) = kaste (med greb, skovl etc.) [Hards´S, SVJy, spor. i øvrige Hards og i VSønJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

Ieier = kaster (fejlskrivning el. muligvis sideform, jf. pkt. 4 ndf.). GørdingH (SVJy; JesRel.1743. En Mand i Aulum ¨ jæj¶t æ Måg u¶r (= skovlede møget ud, af stalden), da han ingen Mo·©støw¶t (= »møgstyrte, dvs. trillebør) havde. HPHansen.HH.81. I ældre Tid gravede man Mergel op med Haandkraft ¨ Der stod saa 1 Mand i hver Afsats og smed hver Skovlfuld op til den næste. Det kaldtes o jejt æ Mergel op. SVJy. \ hertil: jægte·muge (verb.) = muge vha. skovl. "Han jejtmoger", sagde man om Husmanden, hvis Stald var saa lille, at han ikke brugte Møgbør. *SkastH (SVJy).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = vifte, kyse. hun jejter ette e flove (og) ette e høns = hun vifter efter fluerne, kyser ad hønsene. *Als. \ (hertil vel:) jejtede = sloges, fægtede med armene. *Hards.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) a jæjèt ¡u¿Û å æ s浶 = jeg jægtede (dvs. for) ud af sengen. *GørdingH (SVJy; F.II.35).

 Forrige betydning

4) = kastebinde (en særlig form for strikning, jf. DF.XXIX.151). *$Darum.

jægtjægtet
Sidens top