i¡velÇIver

Se også ÇIver (mn.)

Ìiver

subst. _ (´er K 6.2:) iw¶èr/iw¶è alm.; også yw¶èr Vends, Han; *yvver Thy; også jiw¶è LBælt; også æw¶è MØJy´S, Hards´S. _ genus: fk.

[< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; yngre dialekt]

= energi, ihærdighed. ¡a ¡hå·j jo èn ¡go¿j ¡iw¶è ve è ¡kråp å le© ¡i¶ è ¡ar·bè = jeg havde jo en god iver (dvs. stor ihærdighed) i kroppen at lægge i arbejdet. LBælt. Der æ (= er) ingen Æwwer i ham _ ikke megen Energi i ham. Hards.

i¡velÇIver
Sidens top