i¡ved
i¡ved´som´god´da| i¡ved | i¡ved´som´god´da |
adv. _ med sideformerne ¡ved´som´da (spredt i NVJy og Him´V, spor. i øvrige Midtjy og i Sydjy), (i)¡hvis´som´da (spredt afhjemlet, ældst i Østjy), (i)¡ved´som´endda (spor. i Nord-, Vest- og Sydjy), i¡ved´som (spor. i Ommers´V). _ (evt.) 1.stavelse: ®i´ _ 2. og 3. stavelse: ´¡vesom´/´¡wesom´ (K 3.1) alm. (spor. vsa. ´sèm´); også *´vissen´ Him´N (Braarup.CF.31); ´¡hwesèm´ $Houlbjerg, sideform i Ommers (SprKult.I.190); også ´¡hwisom´ Bjerre; ´¡hwesom´ $Give, $Jelling. _ (evt.) 4.stavelse: ´ªda alm.; ´ænªda spor. i Nord-, Vest- og Sydjy.
[< i¡ved; sideformerne skyldes vel sammenblanding med end¡da hhv. hvis´som; Mors, Thy´S, MVJy (±SV), Ommers´V, MØJy (±NØ), SØJy´N, spredt (især i ældre kilder) i Him´V, Hards´SV, øvrige Sydjy (±SØ), spor. i øvrige Nørrejy (± Djurs); se kort; syn.: affen¡to, imellem´¡stunder, i¡midler·godlag]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= nu og da, af og til, ind imellem. Ivésomda. Sall (JesRel.1743). i ved som da. MØJy (HBrøchner.ca.1810), Bjerre (Plesner.1814), SØJy (HCMonrad.ca.1820). Imelstaahn wa hun saarren, aa hinne Muer saa te hin iwessemda: "Hva skaae Do? ¨" = ind imellem var hun sorgfuld, og hendes moder sagde nu og da til hende: hvad skader dig (dvs. hvad er der i vejen)? Blich.EB.6. Hvissommenstid (= hvis) at du kunde slå lidt i smedjen ivessomda, så kunde a godt bruge sådan en karl som dig. MØJy (Krist.DFÆ.323). I den mellemstånj haj di ju gon å slonnered å pråted å røjt nøj tobak, fot kafe en gång å va bløvn skjænked i vessomda = i mellemtiden (dvs. mens bryllupsgæsterne ventede på middagen) havde de jo gået og drevet omkring og snakket og røget noget tobak, fået kaffe engang og var blevet skænket (noget op) ind imellem. AarbThisted.1946.379f. \ (spor. også) = lidt efter lidt, efterhånden. Sidsel kravlet saa æ Miel næerer, aa ivessomda skubbet snaae jenn snaae en aahn sæ osse dæhenn aa lo dem ¨ mæe dje Fædje ind imued æ Ild = Sidsel kravlede så nærmere til (tørve)milen (jf. mile x), og lidt efter lidt skubbede snart én, snart en anden (af egnens ungdom) sig også derhen og lå med deres fødder ind imod ilden (jf. teglovns·sjov). Fjends. \ (også, som konj.) = mens, da. a ku ett baar mæ fo o li, ivessom a gik = jeg kunne ikke bare mig for at le, mens jeg gik. *Thyreg.UF.I.391.
| i¡ved | i¡ved´som´god´da |
| Sidens top | |