i·trækker
itzehoer| i·trækker | itzehoer |
verb. _ i§t $Darum; it $Agerskov; *itt Angel. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[vel dannet i analogi med Èdutte; spor. i ældre kilder fra SVJy´S og Sønderjy]
= bruge "I" i tiltale. Naar nogen bliver Magister, saa itter mand den, som mand har duttet tilforn. TerpagerÌ.ca.1700. o i§t di gamèl (= at itte de gamle), dvs. sige I til (dem). $Darum. Itte = sige I til ¨ (hér) sige de Yngre I til de Ældre, ligeledes Börn til Forældre; til fornemmere I, han og De. Kok.DFspr.I.317.
| i·trækker | itzehoer |
| Sidens top | |