![]() | ![]() |
konj., adv.
[< stund x]
1) (som konj.) = mens, imens [spor. i Thy´M og ´S, desuden $Tvis] drek di kafè, istån de æ warm = drik din kaffe, mens den er varm. Thyholm. så istån Dosine ¨ weje a sååger å, så sku hun mæ ind å ha hinne kaafe = så imens Dusine vejede sagerne (dvs. købmandsvarerne) af, så skulle hun (dvs. en kunde) med ind at have kaffe. EFrost.FK.33. \ (spøgende, jf. gå 31:) æ gor i¡jæn, istå¿ñ æ æ löw·n = jeg går igen, mens jeg er levende; kan siges af den, der kommer igen efter at være gået. $Agger.
2) (som adv.) = så længe, i den tid. æ wa sy©¶ ifyw¶r, o istå¿ñ hå· wi Kræn Tam·sèns dæ§tèr o tjæn· = jeg var syg i fjor, og i den tid havde vi Kristian Thomsens datter at tjene (dvs. som tjenestepige). *$Agger.
![]() | ![]() |
Sidens top |