is·søm
is·tandet| is·søm | is·tandet |
subst.
[< tag x; SVJy´S, Sønderjy´V, spor. i øvrige ØSønJy; se kort; syn.: is·rør]
 |  Tæt afhjemlet |
= tagrør. Teilman.1763. En væsentlig del af faderens indtægt fik han ved at sælge tagrør. Det blev skåret fra båd med segl, men han skar det også om vinteren, når vandet var bundet af is. Det var betydeligt lettere at høste rørene fra isen, men udbyttet var ringere, idet de enkelte strå så var ca. 70 cm. kortere. Disse rør kaldtes "istach". De rør, der blev taget fra båd, skar man et stykke under vandets overflade. VSønJy. Tagrørene, som bjergedes på is, kaldes på sønderjysk "istach", og de blev almindeligvis høstet med en "læfer" ("løber"), et skæreredskab, der skubbedes hen over isen. Enkelte marskboere skar dog undertiden "istach" med le, men det var ingen almindelig foreteelse, for rør skåret med "læfer" var af en bedre kvalitet. AMøller.BM.99. Vi èl ¡tæ·k e ¡La·j me ¡I·stach, de holdè ¡möjè ¡læµè som ¡Råw·¡tach = vi vil tække laden med istag, det holder meget længere end rugtag. HostrupD.II.2.60. Istag brugtes mest på Husets Syd´ og Vestside, men de øverste fæmè ¡sæjs ¡sø·m _ fem seks Læg _ skulde være Rugtag, fordi Istag ikke er bøjeligt. $Vodder. Om Vinteren bjergede man Rør til Tækning på den frosne Sø. Ofte var det meste af Rørene _ æ i·stach _ allerede fra Sommeren af solgt eller pantsat til Kromanden for Brændevin. $Aventoft.
| is·søm | is·tandet |
| Sidens top | |