issen
is·skolle| issen | is·skolle |
subst.
[< skodde x; MØJy´S og ´MV, SØJy´N, NSamsø, spor. i SVJy og ØSønJy; se kort; syn.: is·kave, is·klage, is·skolle, is·skosse, is·skunge]
 |  Tæt afhjemlet |
= isflage; oftest i plur. i forb. løbe/rende på isskodder. Jeg prøvede i min Drengetid at løb på Isskode, di ku ordenli vep å gøng (= vippe og gynge). HadsH (MØJy). ¡pi·è wa ¡u·Û å ræçj å ¡i·sªsko·Ûè (= Peder var ude at rende på isskodder), dvs. firkantede Isstykker (der flød på vand), som det gjaldt om at løbe tørskoet over. $Gosmer.
| issen | is·skolle |
| Sidens top | |