iskias
is·kold| iskias | is·kold |
subst.
[< klage x; NJy og NVJy; se kort; syn.: is·kave, is·skodde, is·skolle, is·skosse]
 |  Tæt afhjemlet |
= isflage. æn mañ¶, dæ drÒw¶ èpo¶ èn ij·skla·© låñt uw·Û i haw¶ = en mand, der drev på en isflage langt ude i havet. Kvolsgaard.F.37. hans fæÛ¶èr wa så k嬷 såm ij·skla©èr = hans fødder var så kolde som isflager. $Agger. \ (også) = (stor) isklump på el. i jorden [spor. i NJy]
| iskias | is·kold |
| Sidens top | |