is·kælder
is·kær| is·kælder | is·kær |
subst.
[spor. i Vends og Him; syn.: is·slæde]
= kælk på hvilken man stagede sig frem over is; jf. HRasm.L.223 (ill.). ijskjælk = kælk som ålestangerne brugte, når fjorden var islagt. De lagde deres grej på kælken, satte sig ovenpå og stagede sig frem med en kort ispig i hver hånd. AEsp.VO.IV.357. (spec.:) ijstjilk = lille kælk, på hvilken drenge står op og ager hen over isen ved at skyde fra med en »ispig ¨ der føres skråt bagud mellem benene; den lavedes (fx) af et par gamle skøjter, der fæstnedes som meder under en lille træflade. AEsp.VO.
| is·kælder | is·kær |
| Sidens top | |