is·eddike
isen´| is·eddike | isen´ |
subst. _ med sideformen is·hegel. _ afvigende 2.sms.led: ´æ©èl Thy´M; ´e©¶èÏ MØJy´M; *´e·gèl Vends; *´igel Him´NV; *´Ég(¶)èl SSamsø; ´he©èl Hards´SV. _ afvigende plur.: u.end. SSamsø.
[< egel 1; Ommers´Ø, MØJy´NØ, Djurs´V, spredt i Him´NØ, Hards´SV og nordligste SVJy´V, spor. i Vends´V, Han, Thy, øvrige Hards og SVJy, på Samsø og i Sønderjy; se kort; syn.: hus·egel, is·angel 2]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= istap. eei i Gammelmuurs Stov ¨ ku vi sits hvadant Sneie ku daais aa si di stur Isegler fraa Tage, der hængt hil nir for Veeien = inde i (dvs. fra) bedstemors (jf. gammel·moder) stue kunne vi se, hvordan sneen kunne danse og se de store istapper, der fra taget hang helt ned for vinduerne. Vends. Jævnlig løsnedes en Isigel fra Tagopsen (= tagskægget, jf. ovs x) og klingrede (dvs. faldt med klingrende lyd) ned mod Stenpikningen. Staun.UD.22.
| is·eddike | isen´ |
| Sidens top | |