is·brud
is·båd| is·brud | is·båd |
subst. _ 2.sms.led: ´brö·© Thy´N.
[< brøgge 1; syn.: is·bårre 2]
= isskruning. ¡ij·s¡brö·©èr = isskruninger. *Thy. (det hænder) i Vintertiden, at en Isbrøg optaarner sig til op mod Bjergene (dvs. klitterne), (så) at al Verdens Kraft vil være fornøden at oprydde denne Vej (dvs. vejen på stranden). *NMKrom.Fanø.I.251.
| is·brud | is·båd |
| Sidens top | |