is·vand
isæt·hus| is·vand | isæt·hus |
adv. _ (K 1.1; r/è K 4.9:) i¡sæ¿r/i¡sæ¿è/i¡sæ·è alm.; i¡sÉ¿r Vends.
[< gammeldansk sÂr (= særskilt, særdeles etc.), egl. dativ af »sig x]
1) = rigsm. (særlig, først og fremmest) [Nørrejy, spredt i Sønderjy; syn.: ¢al 8 (forb. for alle), sær x] de æ èn pa ¡pæ·n ¡fòlk, i¡sæ¿r ¡heñè = det er et par pæne folk (dvs. et pænt par), især hende. $Torsted. a teµ·kèr entj åpå no·n i¡sæ¿r = jeg tænker ikke på nogen især (dvs. ikke på nogen bestemt). Vends (F.).
2) = særskilt, for sig selv. spis i¡sæ¿r = spise til anden tid og bedre end de andre. *SØJy (F.III.494).
| is·vand | isæt·hus |
| Sidens top | |