ind·vælter
ind·ædt| ind·vælter | ind·ædt |
subst.
[spredt i Vends, spor. i ældre kilder fra Vest- og Sønderjy, desuden Skjoldb.; syn.: Ìindre 1´2]
= det indre af noget (om urværk, det indvendige træværk i bygning, kroppens indre etc.). a wel prÒ·w å ske·l ejwærke å klåkken æ = jeg vil prøve at skille indværket af klokken ad. AEsp.VO. ejværke bløv tå u ætter grisi var hongen op på i stij = indvoldene blev taget ud efter at grisen (ved slagtning) var hængt op på en stige. Vends. Kom og faa dig en Dram; det killerer (= kildrer) saa skønt i Indværket (dvs. maven). Skjoldb.RF.I.181. \ (også, spøgende:) Naar man i et Sogn havde faaet en ny Præst, man godt kunne li, spurgte man "Hvordan er ejværke saa" = hvorledes er Fruen saa? *Vends.
| ind·vælter | ind·ædt |
| Sidens top | |