ind·sunken

ind·syg

ind·svogret

adj.

[< svoger x; spor. i Midtjy´S og SVJy; syn.: ind·slægtet]

= indgiftet. "de ær så iñswawrèÛ" (= er så indsvogrede), siges om Folk i en By, hvor de er meget indgiftet, så det er næsten en Familie. Hards (Røjkjær.Opt.).

ind·sunken	ind·syg
Sidens top