ind·snorpet

ind·sprængt

ind·snøre

verb.

= snøre sammen. han ¡iñ·snæ·rè æ örè mæ æ t婶èr = han indsnørede ørreden med »toggeret (dvs. fiskegarnet til brug i åen). *$Vroue. di wa så ¡eñ·ªsnu¿r = de (dvs. kvinderne) var så indsnøret ¨ i korsetterne. *$Jelling.

ind·snorpet	ind·sprængt
Sidens top