ind·sigtind·skrumpet

ind·skrive

verb.

[spor. afhjemlet]

= rigsm. (i skole, til soldatertjeneste mv.). ¡iñ¡skröven Frederik = naturligvis blev Fikke både døbt og (i kirkebogen) indskrevet som Frederik. Sønderjy. Efter Trolovelsen, "Jagildet", der holdtes og endnu holdes den Dag, de unge Folk ere "bløwwen indskrøwwen" (= er blevet indskrevet, hos præsten) og have bestilt Lysning, fulgte saa ¨ Brylluppet. Mols (JySaml.3Rk.I.79). _ (spec., i overtro:) Lisom bön grov te, så to hon dÉm mÉ te Troms tjerk å lÉt dÉm ejskryv = lige som (dvs. efterhånden som) børnene voksede til, så tog hun (dvs. moderen, der var heks) dem med til »Troms kirke og lod dem indskrive (som hekse hos fanden). Grønb.Opt.155.

ind·sigtind·skrumpet
Sidens top