ind·skrunken
ind·skud| ind·skrunken | ind·skud |
adj. _ med sideformen ind·skrænken ($Anholt).
[< rigsmål (sideformen afspejler en særlig ptc.´form (supinum), der findes stedvis i Midtjy´Ø, jf. Danica.153ff.); spor. i Nørrejy]
= rigsm. (dårligt begavet). en mo wol e§t ka¬ hiñ dom¶, mæn møj¶ iñ·skr浧kè, de ær hun = man må vel ikke kalde hende dum, men meget indskrænket er hun. $Vroue.
| ind·skrunken | ind·skud |
| Sidens top | |