ind·sætter
ind·sømning| ind·sætter | ind·sømning |
verb.
[< sømme x; spredt i SVJy og Hards´S]
= fuge husmure (efter) med kalk el. lign. at kline Fugerne i en Mur efter med Kalk kaldes at iñsæm· (= indsømme); det skal gjærne gjøres et Par År eller 3 efter at Huset er opført. Holmsland. Når lerfugerne regnede ud, blev der som regel indsömt. NHorneH. Efter 1850 blev Bindingsværket ret hurtigt afskaffet og erstattet med »Grundmur (af) Lermørtel og røde, hjemmebrændte Sten ¨ Det blev snart nødvendigt at "indsømme" saadanne Mure med Kalk. Karstoft.S.Omme´Hoven.25. Hvor Fugerne ikke var fyldt, var der et Utal af runde Huller ind i Lermørtelen mellem Stenene (pga.) »Vægbier ¨ alle Fuger (måtte fyldes) med Cementmørtel ¨ (det) kaldtes at faa "indsømt". Kragelund.GVF.15f.
| ind·sætter | ind·sømning |
| Sidens top | |