ind·melde
ind·muret| ind·melde | ind·muret |
adj.
[< mundet x; spor. i Vends, Han og Thy]
= med indfalden mund (pga. manglende tænder). Gamle mennesker havde som oftest gennem årene mistet alle deres tænder, og når så læberne blev indadbøjede, sagde man, at de var blevet "eñ·moñè" = indmundet. $Haverslev. (spøgende:) Tæjer hae haj ¨ ejen aa, saa aa dæj groj var haj saa ejmunjt at i Stork ku døv mæ aa tjøs ham = tænder havde han ingen af, så af den grund havde han så indfalden en mund, at en stork kunne døje med (dvs. have besvær med) at kysse ham. EJensen.K.51.
| ind·melde | ind·muret |
| Sidens top | |