ind·lå
ind·mark| ind·lå | ind·mark |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®maÛ $Torsted.
[< mad x]
1) = indvolde af slagtede dyr, anvendelige i madlavning [Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: Ìind·dele, indel, Ìindre 2] å æ iñ·mar a sta·r høwdèr lawè di feµ§kèr = af indmaden af større kreaturer (dvs. dyr større end får) lavede de »finker. FestskrSkautrup.354. ¡enªmaÛ¶èt i hø·nen ¨ små·©è gåt, næ¿è de æ stje©t = indmaden (egl. som stof´neutr.) i hønen smager godt, når det er stegt. $Hundslund. Di løwe så møj reng hos Jer’ens ¨ Di spise ¨ Ennmad å både Swin å Foer = de lever meget dårligt hos Jørgens (dvs. i familien dér), de spiser indmad af både svin og får. Mols. (konen, der var) af fiskerslægt og levede sit liv i dette miljø, belærte sine børnebørn om, at indmad absolut ikke var noget man spiste. Ommers. \ (også) = indhold i pølser mv. [spor. afhjemlet] æ ¡skiñ¶ o æ ¡swo¶tªpöl·s ræw·nt så æ ¡iñ·ªmar væ¬t úr = skindet på blodpølsen (jf. sort·pølse x) revnede, så indmaden væltede ud. $Vroue.
2) = indre dele (af ur, maskine mv.); for (i hatte); fyld (i møbler mv.) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: inder·værk, Ìindre 1] manè åw dæm ka en ha nøt åw dæn daw i daw _ så ¡enªmajet hå wå gåt = mange af dem (dvs. de gamle klokker, stueure) kan man have nytte af den dag i dag, så urværket har været godt. MØJy. (talemåde, med variant:) (han snakker) lisom iñ·maj¶èt òw æn skòw¶l (= ligesom indmaden af en skovl) ¨ udtryk for tåbelig tale. MØJy (F.III.423).
| ind·lå | ind·mark |
| Sidens top | |