ind·kørsel
ind·lod| ind·kørsel | ind·lod |
verb.
1) = rigsm. (begynde, fx et møde) [spor. afhjemlet]
2) = genindføre kvinde i menigheden efter barsel; jf. kirkegangs·kvinde [jf. ODS. indlede 1.2; syn.: ind·læse] Efter gammel vedtægt fra katolsk tid skulle barselkonen holde sig hjemme de første seks uger efter fødslen. Først da kom hun i kirken, hvor hun blev "indledt" af præsten, der modtog hende i våbenhuset. Her holdt han en lille tale til hende og fulgte hende ind i kirken til hendes sædvanlige plads. *Graugaard.Thyholm.II.38. Bedstefar skrev altid (efter en fødsel) i dagbogen: "Hun gjorde sin kirkegang og blev indledt" ¨ Dette gamle ritual ophørte omkring år 1900. *AarbThisted.1999.63.
| ind·kørsel | ind·lod |
| Sidens top | |