ind·gård
ind·hav| ind·gård | ind·hav |
adj. _ 2.sms.led: ´hå·lèñ $Darum; ´ha·Ïèñ $Vodder.
[2.sms.led præs.ptc. af »Çhale 2; SVJy (±Ø, ± Fanø og Mandø), VSønJy´N (med Rømø), spor. i ØSønJy´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= begærlig, gerrig, grisk. han hår uer for å væ gjerre o indhålen, o grov nyv mæ o gi novver hen = han har ord for at være gerrig og indhalende og meget nøje med at give noget bort. SVJy. dem inhaa·lend ¨ Spraa·dere dæ·røwer i Nyby, di haar aalti læt djer Høweder go¶ øwer i wo smo¶ Enge = de indhalende spradere (= pralhalse) derovre i Nyby, de har altid ladet deres kreaturer gå ovre i vore små enge. Feilb.K.41.
| ind·gård | ind·hav |
| Sidens top | |