indgangs·bøn
indgangs·kone| indgangs·bøn | indgangs·kone |
subst.
[< ind·gang 2; spredt i MØJy´SØ, spor. på Mols; syn.: igangs·gilde]
= gilde, som skulle holdes af den, der flyttede til landsbyen eller som overtog en gård ved generationsskifte. Når en ny Mand kom til Byen, skulde han gøre ¡eçjgoµsªgi¬. $Gosmer. Indgangsgilde var et Gilde, som maatte holdes af enhver, der indtraadte i Bymændenes Lag. Alrø (MØJy; SprKult.II.97). \ (spec.:) Sine Steder øster paa blev Pigen, der rejste, "danset ud af Laget" i Legestuen, og den, der tiltraadte Tjenesten "danset ind i Laget" ¨ eller: der blev gjort "Indgangs" og "Udgangs" Gilde. *BjerreH (Feilb.BL.65). Eñ·gåµsgi¬· bruges spottende til dem, der kommer til et Gildehus Aftenen før Gildet og faar noget af det (mad etc.). Do wa nåk te Eñ·gåµsgi¬· (= du var nok til indgangsgilde). *Ommers (jf. Krist.JyA.T.VI.326).
| indgangs·bøn | indgangs·kone |
| Sidens top | |