ind·falden
ind·flydt| ind·falden | ind·flydt |
verb.
[spor. afhjemlet]
= rigsm. haj ejfej¶jer sæ ja·n we dæ¶çj titj, wi ska ha nooe å ee = han indfinder sig gerne ved den tid, vi skal have noget at æde. AEsp.VO. (spøgende:) mon han e§t snå¿r vel læ si iñ·fiñ· = mon han ikke snart indfinder sig (egl.: vil lade sig indfinde). $Darum.
| ind·falden | ind·flydt |
| Sidens top | |