inderste·sted
inder·syge| inderste·sted | inder·syge |
subst.
[Him´SØ, Djurs´NØ, MØJy´S og Bjerre, spor. i Ommers´Ø, MØJy´N, LBælt´N og Hards´N; se kort; syn.: ende·stue, over·stue x]
 |  Tæt afhjemlet |
= storstue (el. lign.); beliggende bag ved eller oven for »daglig·stue, »folke·stue (el. tilsvarende). ¡en¶èrstå·w = inderstue, storstue. Her stod kister og skabe. Him´SØ. Ennestaa·wn ¨ kalles saa¶n faa re ren wa ennen faa Dawlæstaaw·n = inderstuen kaldes sådan, fordi den var inden for dagligstuen (dvs. man skulle gennem dagligstuen for at komme derind). DjursNH. (ved et gilde) sad de 12 Gårdmænd i æ Inderstue, og de 24 Husmænd i æ Uderstue (jf. yder·stue), og dette fandt disse (dvs. husmændene) sig fornærmede over (så der opstod tumult). NimH (AarbAarh.1933.14).
| inderste·sted | inder·syge |
| Sidens top | |