Ìinderste
inderste·hus| Ìinderste | inderste·hus |
Se også Ìinderste (subst.)
subst. _ med sideformerne indest, inderster, indster. _ iñèrst Holmsland; iñ¶èrst Sønderjy (F.); *innerst BjerreH; eñèst $Hurup, MØJy´S (vsa. ejèst), $Vodder; iñèst $Hostrup, $Bov, VisH; inèstè Sundeved (vsa. instè)Ì, Als (vsa. *inster)Ì, $Fjolde; eñ·stèr $Brarup; *indster SVJy. _ genus: fk. alm.; (i betydning 2) neutr. Sønderjy. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså opfattet som *indersted (se betydning 2).
[1638: indist SVJy (Præsteindb.I.275); 1663: indeste (ØH.1940.47); formentlig < middelnedertysk insate, insete, inste (hvor sete = sidde); formen inste er dog også indgået i højtysk og kan være indlånt til (sønder)jysk derfra; forældet (undt. i Sønderjy´SØ)]
1) = »indsidder; beboer af lejet hus uden jord el. med ringe jordtilliggende [Sønderjy´SØ, spredt i øvrige Sønderjy´Ø samt Tyrstrup´N, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
indersterne ¨ sad til leje hos »kådnerne (dvs. ejere af små ejendomme). Både kådnerne og indersterne var som regel også håndværkere eller daglejere på gårdene. HVGregersen.Bjolderup.138. Indester ¨ havde Huse byggede paa Bøndernes Gaardstofter (jf. toft x). Indesterne fik ved Udskiftningen hver mindst 1 Td. Land, hvorfor der ¨ ikke skulde gives Betaling, men derimod en aarlig Afgift i Penge og nogle »Hovdage. Ussing.Als.28. (talemåde:) Eld er en god Inderste, men en »bedrøved Øverste (dvs. ild er en god hjælper, men en skrækkelig herre). Kok.Ordspr.123. \ hertil flg. sms.: hyre·indest = lejer af inderste (i betydning 2). *Kok.DFspr.I.316. _ inderste·folk. *Sønderjy (Molb.). _ inderste·kone. *Sønderjy (Molb.).
2) = lille landejendom beboet af »indsidder [spor. i Sønderjy] han hær et Innest = (han har et) jordløst Hus. Kok.DFspr.I.316. \ (hertil, formentlig ved forvanskning:) inder·sted. (ejendommen) var oprindeligt et "indersted", og lå inde i Majbøl indtil udflytningen i 1773. *ÅrsskrHørup.1984.2. Indersted = 3´6 td. land. *SAndr.SBH.88.
| Ìinderste | inderste·hus |
| Sidens top | |