inder·skørt
Ìinderste| inder·skørt | Ìinderste |
adj., adv. _ (n/ñ/çj K 4.4; vokal som i »Ìind:) ejèst VendsÌ (også e·(è)st ´V og ´SØ); eµèst $Læsø; eñèst NVJyÇ; eñ¶èst $Havbro, MØJy´Ø (dog eçj¶èst $Gosmer); en¶èst Djurs´N; iñ¶èst/iñèst (K 1.1) øvrige MidtjyÈ samt Sydjy¢ og Sønderjy£.
\ Ìogså eç·jèst $Børglum; også *i·est AarbVends.1942.212; Çogså eñèrst Thy´N; Èogså *iñerst Røjkjær.Opt.; ¢dog eñ¶èst $Jelling (vsa. eñ¶èrst), $Mandø; £også iñèst $Hostrup.
[egl. sup. < Çindre; former med ´r´ (jf. note 2´4) vel påvirket af rigsmål; Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. de ¡eñèst o è ¡hyli¡blå¿è = det inderste på (hø)lebladet (dvs. stykket tættest ind mod leskaftet). Thy. den wa rele fræ uddest te indest = den (dvs. koen) var »redelig (dvs. uden skavanker) fra yderst til inderst. ABerntsen.GÆ.60. (overført:) E·æst e·j æ dær e·n, dæ wɶ, hwa’ haj ejhòllær = inderst inde er der ingen, der ved, hvad han indeholder. Vends. (talemåde:) de, dè le©èr ¡eç·st òpå hja·tè, le©èr ¡u·èst òpå tåµèn = det, der ligger inderst på (dvs. i) hjertet, ligger yderst på tungen (dvs. kommer man nemt til at tale om). JMJens.Vend.243. \ (spec., i langboldspil, jf. halv·rådden:) inderst rådden = markspiller, der står tættest på mål. udespillerne ¨ rykker op fra "yderst rådden" til "inderst rådden". *Grenå´egnen (DF.XV.73).
| inder·skørt | Ìinderste |
| Sidens top | |