inder·klokke
inder·knogle| inder·klokke | inder·knogle |
subst. plur. _ spor. også skrevet *indre´
[spredt i Thy, spor. på Mors, i Ommers, MØJy, SVJy og SønJy´NV; syn.: inder·tøj]
= undertøj. han byt Enneklejje = han skiftede undertøj. Thy. han render da ud en nat i hans indreklæder (dvs. kun i undertøj, i hast for at se, hvem der stjal sig til at malke køerne). Krist.JyA.V.136.
| inder·klokke | inder·knogle |
| Sidens top | |