inden·værkinder´

inde·pige

subst. _ med sideformen inder·pige (AarbHards.1935.94).

[Sønderjy (±N), spor. i Nørrejy; se kort; syn.: indendørs·pige]

Tæt afhjemlet

= tjenestepige, der (næsten) udelukkende arbejder i stuehuset, jf. inde·arbejde. Iñ·pi·© (var) fri for Malkning og Markarbejde. MØJy. æ ¡ra·©èñ (= sammenrivningen af løse strå efter høst) var det eneste Udearbejde ¨ æ ¡eñ·Ápi·ch ¨ kunne forlanges til. $Vodder.

inden·værkinder´
Sidens top