inden·påinden·skærelse

inden·skinds

adv. _ med sideformen inde·skinds.

[spor. på Als og Sundeved]

= indvortes, indvendigt. Æ har ’et med saadan innenskinds Vee (= jeg har det med sådan indvortes smerte), f. Ex. om Værk, Gigt. Sundeved (Molb.248). (overført:) æ kån grin indskinds eno, ven æ sånt serre å tænke o et Gild, vi holdt få månne Oa tebach = jeg kan grine indvendigt endnu, når jeg sådan sidder og tænker på et gilde, vi holdt for mange år siden. HAlsinger. (JyTid. 7/8 1949).

inden·påinden·skærelse
Sidens top